Sammen om maden
Det er vigtigt at kost- og ernæringsfaglige tager initiativ til at samarbejde med de andre faggrupper, der som regel er involveret, når det drejer sig om at servere mad for mange. Det gælder f.eks. pædagoger, ergoterapeuter, lærere og plejepersonale, der er i daglig kontakt med brugerne og derfor kender deres ønsker og behov.
Brugernes behov må formidles videre til de kost- og ernæringsfaglige i køkkenet, der til gengæld ved, hvordan behovene kan opfyldes både ernæringsmæssigt og kulinarisk. Omvendt er det også vigtigt, at køkkenet informerer om tilbuddene, så f.eks. plejepersonalet ved, hvilke valgmuligheder de kan tilbyde brugerne.
Hvis brugerne skal have en positiv madoplevelse – og maden skal blive spist – er det vigtigt, at brugerne er trygge ved dem, der tilbereder maden, at maden smager godt, anrettes smukt, serveres med professionel omhu og nydes i godt selskab.
Kost & Ernæringsforbundet opfordrer til, at: amp; Ernæringsforbundet opfordrer til, at:
| • | kost- og ernæringsfaglige kender brugerne, deres madkultur, livssituation og ønsker til måltiderne og er værter ved de måltider, de har tilberedt |
| • | alle institutioner vedtager en mad- og måltidspolitik, der kan være med til at sikre enighed og omhu med maden |
| • | der oprettes kostudvalg på alle institutioner, hvor alle personalegrupper og brugergrupper er repræsenteret |
| • | alle institutioner informerer skriftligt om kost- og ernæringsfagliges tilbud |
| • | ingen venter på de andre, men tager initiativ til samarbejdet – jo før, jo bedre. |
Kost & Ernæringsforbundet vil sætte fokus på maden i samarbejde med: amp; Ernæringsforbundet vil sætte fokus på maden i samarbejde med:
| • | faglige organisationer, der har medlemmer, som deltager i arbejdet med maden (f.eks. fysioterapeuter, ergoterapeuter, sygeplejersker, husassistenter, pædagoger og lærere) |
| • | ældreorganisationer, patientforeninger, Kommunernes Landsforening, Danske Regioner m.fl. |