Klar til ny lønmodel

---

Der var dyb koncentration og panderynken hos de omkring 350 tillidsrepræsentanter og ledere i den store sal i Odense den første tirsdag i november.
Forbundet havde indkaldt til orienteringsmøde om overenskomsten for de ansatte i kommuner og amter, der blev vedtaget i foråret. Nu træder Sundhedskartellets lønmodel snart i kraft. Så tiden er kommet til at se nærmere på, hvad overenskomsten betyder.

Prestige lig løn

Ghita Parry, forbundets formand, sagde, da hun indledte dagen, at hun er overbevist om, at der er klar sammenhæng mellem løn og faglig prestige.
– Skal vi have mere i løn og bedre vilkår, så skal vi helt ind på scenen og få medspillerne til at se på os, som eksperter på dét med maden og med ernæringen, sagde hun og fortalte om sine oplevelser på den høring Folketingets Fødevareudvalg har holdt om offentlig forplejning.
For alt det forbundet arbejder for blev sagt i det ene indlæg efter det andet. Og der var fuld opbakning til os og vores fag fra alle oplægsholdere, sagde Ghita Parry, som selv var i fokus på høringen som repræsentant for forbundets medlemmer.
– Vi har en fælles opgave med at vise omverdenen, at vi er de rigtige til arbejdet. At vi ikke er amatører, men glade professionelle. At vi kan det med mad og ernæring, slog hun fast.

Vi vil have mere

Forbundets formand sagde, at hun er tilfreds med OK05, men at det, der sker mellem forhandlingerne, tæller mindst lige så meget.
– Der er virkelig noget at kæmpe for de kommende år. Vi vil have mere i løn. Vi vil have mere i pension. Vi vil ikke hænge efter de andre grupper i Sundhedskartellet. Vi er mindst lige så meget værd som de andre. Og det skal afspejle sig i løn og pension. Vi fik denne gang lidt mere i løn og mere i pension, sagde Ghita Parry.
Den nye lønmodel, som Sundhedskartellet fik indført og de muligheder, der er for at forhandle sig til mere i løn og pension lokalt, var hovedelementer i den gennemgang af OK resultatet, folk fra forbundets forhandlingsteam stod for.

6.100 kr. er laveste tillæg

Lønskemaer blev gennemgået og tal og tillæg fløj gennem luften. Og spørgsmål var der nok af, da summemøder blev fulgt af muligheden for at stille spørgsmål og straks få svar.
Flere spørgsmål handlede om de 6.100 kr., som er det laveste tillæg, der kan gives fremover til basispersonalet. Færre vil få tillæg, lød bekymringen. For ledere er der i øvrigt ingen grænse for, hvor lave – eller hvor høje – tillæggene kan være.
Ud over lønmodellens trin er de lokale muligheder mange. Og tillæg inden for de fire funktionsområder, der er en del af aftalen om den lokale løndannelse, skal nu forhandles med blik for fagets kompetencer.

Kompetencer giver tillæg

Ideer til hvilke tillæg, der er oplagte for kost- og ernæringspersonalet at arbejde med, blev præsenteret i dagens andet tema om de lokale muligheder.
Arbejdsmarkedschef Kirsten Skovsby sagde, at hun ikke har nogen facitliste, men rigtig mange forslag til hvilke tillæg, der er relevante for forbundets medlemmer, når kompetencerne skal honoreres.
Og arbejdsgiverne i kommuner og amter skal forhandle. Det nytter ikke noget, at de bare lader stå til.

Garanti for udmøntning

I den nye aftale står der nemlig, at de enkelte kommuner har pligt til at indkalde organisationerne fra Sundhedskartellets område for at aftale forhandlingsproceduren. Kommunerne har altså, står der sort på hvidt i overenskomsten, pligt til at være aktive.
Og er de ikke det, er der pr. 1. januar 2007 i overenskomsten indføjet en garanti for, at arbejdsgiverne også udmønter de lokale midler, og at de går til medlemmer fra Sundhedskartellets organisationer.
Gør de ikke det, straffes arbejdsgiverne. Så skal der lægges et strafgebyr på 15 procent af de lokale midler oveni. Derfor skulle der være sikkerhed for, at pengene, som aftalt, ender i de ansattes lommer.