Pil et løg, mix en salat eller lav en varm ret fra ende til anden

---

Med to skeer former kostvejleder Dorthe Knudsen trøfler af den brune kagemasse, der er rørt med solbærmarmelade, nødder og andre gode sager. De brune kugler bliver trillet i kokosmel – og så er chokoladekagen fra i går forvandlet til lækre trøfler!
– Madlavning er et godt middel til at lære noget om sig selv. Hvor meget kan man overskue? Hvornår bliver man stresset? Nogle af pigerne starter her i cafeen lidt usikre og famlende, men det vender hurtigt. Når man får succes med at lave trøfler og boller, så er det nemmere at tro på, at man kan noget andet i livet. Madlavning er simpelthen et godt sted at starte, siger Dorthe Knudsen smilende og byder på smagsprøver.
Dorthe Knudsen er koordinator på projektet Café Monroe i Århus Midtby. Her står unge mødre på kontanthjælp eller revalideringsydelse for cafeens drift med alt, hvad det indebærer. Og undervejs finder de ud af, hvad de skal i livet – uddannelse, job eller andet.

Tryghed til at tale

En af deltagerne er Mette Jensen. Hun har lavet råkostsalat og er i gang med at hakke nødder til pynt.
– Sku’ de ikke ristes, de der? spørger Dorthe Knudsen i forbifarten med et hurtigt blik på nødderne.
– Neeej – da først efter jeg har hakket dem, svarer Mette Jensen lidt tøvende og bliver bekræftet af Annette Jensen, den anden underviser i projektet og hovedansvarlig for maden.
Mette Jensen er 26 år og mor til to børn. Hendes sagsbehandler fortalte hende om Café Monroe, og Mette har været deltager i knapt et år.
– Jeg kan godt li’ at lære noget nyt, og hernede laver vi næsten aldrig det samme to gange. Og så er det rart, at alle har børn og har nogenlunde samme alder. Normalt har jeg svært ved at snakke med andre mennesker, men her går det bedre, forklarer hun.
Fremtiden må gerne byde på mere madlavning, for Mette Jensen drømmer om en uddannelse til ernæringsassistent, konditor eller smørrebrødsjomfru.
– Men først skal jeg i jobtræning for at se, hvor meget jeg kan holde til. Jeg har haft problemer med ryggen siden graviditeten, forklarer hun og kigger ned på spækbrættet med nødder.
– Dorthe, er det godt nok nu?
– Ja, jeg synes ikke, de skal hakkes for fint. Det er lækkert, at der er noget at tygge på, svarer Dorthe Knudsen.

Kontant afregning

Andre steder i køkkenet bliver der stegt kalvemedister, bagt og fyldt pandekager, lavet hummus, kogt suppe, ristet græskarstykker – og en mængde andre retter til dagens buffet. Pigerne i køkkenet får udfordringer, der passer til deres formåen.
– Nogle kan klare mange ting. Bage boller, lave pandekager og starte på en bestilling til om eftermiddagen. Andre får små, overskuelige opgaver. Derfra og dertil – f.eks. skal de røre en pandekagedej. Og der er madlavning jo velegnet, fordi det er så nemt at dele opgaverne op, forklarer Dorthe Knudsen. Hun står ved et af de dækkede borde, som er i samme rum som køkkenet, kun adskilt af en lav disk. Kunderne har frit udsyn til køkkenet – og god mulighed for kontakt med pigerne.
– Her er kontant afregning. Kunderne fortæller med det samme, hvis en ret er for salt – men jo også, når maden er vellykket. Og det er en stor fordel med responsen. Her får pigerne hurtig succes og feedback. De skal ikke gå og vente i måneder på et resultat.

Fællesskab

I følge Dorthe Knudsen kommer deltagerne fra vidt forskellige vilkår. Men mange af dem har ikke haft nogen let gang gennem livet. Og det tidlige moderskab kan have negative sider.
– Veninderne er jo et helt andet sted. Så sidder man der som ung mor. Hvor skal man gå hen og finde et netværk? Café Monroe er et tilbud om at være sammen med andre i samme livssituation, siger Dorthe Knudsen.
Lige netop det sidste sætter Tinna Rasmussen pris på. Hun er i øjeblikket i praktik i en arbejdspladskantine for at undersøge, om drømmen om en ernæringsassistentuddannelse skal blive til virkelighed. Men normalt slår også hun sine køkkenfolder på Café Monroe.
– Det er hyggeligt, at vi har noget til fælles. Vi støtter hinanden og snakker sammen, og der er ingen, der ser ned på én på Café Monroe. Nogle af os mødes også i fritiden med børnene på en byggelegeplads, fortæller hun.
Tinna Rasmussen vil gerne i praktik flere steder, inden hun beslutter sig endeligt for, om hun skal være ernæringsassistent. Glæden ved madlavning er dog åbenlys.
– Jeg tror da, det er det, jeg vil satse på, siger hun.

Sære grøntsager

På Café Monroe begynder gæsterne efterhånden at sive ind. Hver dag spiser omkring 50 mennesker i cafeen, som er arbejdspladskantine for Kulturhus Århus, Århus Festuges personale og Århus Musikskole.
Annette Jensen gennemgår dagens produktion med pigerne. Alle fortæller, hvad de har lavet – nogle ivrigt, andre mere fåmælt, og flere må lede efter ordene for at beskrive de mange utraditionelle grøntsager.
– Jeg kan ikke huske, hvad det sidste i salaten hedder, siger Mette Jensen.
– Det er majroer, siger Annette Jensen.
Maden på Café Monroe er økologisk – lavet helt fra bunden, og grøntsagerne er i højsædet. Både Dorthe Knudsen og Annette Jensen lægger vægt på, at deltagerne i projektet får stor viden om kost og ernæring.
– Det er jo et undervisningskøkken. Vi vil gerne vise deltagerne, at der er andet end iceberg og tomater. Og så er det vigtigt at lære, at man kan leve godt og billigt, selvom man er på kontanthjælp. F.eks. ved ikke at smide mad ud.
Rester kan anvendes igen i nye retter. Men det kommer bag på mange unge, ligesom der er mange grøntsager, de ikke kender på forhånd, forklarer Annette Jensen.
– Ja, mange af pigerne synes, vi er en tand for mystiske, når de starter. Når vi f.eks. putter brændenælder eller en slat rødbedesuppe i bollerne. Men så flytter det sig – og så kan sulten jo overmande én en dag, griner Dorthe Knudsen.
En af skeptikerne er så afgjort højgravide Vibeke Carlsen. Hun har været med på projektet en måned, men går snart fra på barsel. Hendes kostvaner har Café Monroe bestemt ikke ændret på.
– Jeg laver almindelig mad derhjemme. Jeg kan ikke li’ grøntsager, konstaterer hun bestemt. Men efter barsel vender hun nok alligevel tilbage til cafeen.
– Jeg vil gerne. For man lærer meget hernede!