Nordisk mad i offentlige køkkener
Nordisk mad kan forbedre folkesundheden. Det mener Nordisk Råd, der anbefaler den i offentlige køkkener.På Nordisk Råds topmøde i København i november besluttede rådet at gøre et fremstød for at få nordisk mad ind i køkkenerne i offentlige institutioner.Nordisk i skoler og på plejehjemI øjeblikket afprøves de nordiske råvarer i skolemenuen på ni folkeskoler. Det sker i regi af projekt OPUS. Står det til Nordisk Råd skal de nordiske råvarer også have en plads på menuen på plejehjem og sygehuse.Nordisk eksportvareNordisk mad vil ikke alene gavne folkesundheden. På sigt vil 'nordisk mad til mange' kunne blive en nordisk eksportvare, mener rådet.Fra råd til rådDen socialdemokratiske gruppe i Nordisk Råd har derfor bedt Nordisk Ministerråd om at lade sin plan for udbredelse af ny nordisk mad omfatte de offentlige køkkener.Hold fokus på brugerneGhita Parry, formand for Kost & Ernæringsforbundet, bifalder ideer, der støtter ønsket om mad af høj kvalitet i de offentlige institutioner. Det gælder nordisk mad - og økologisk, som fødevareministeren aktuelt peger på. - Men der mangler i høj grad koordinering mellem de mange gode intentioner, siger Ghita Parry. - Ideer om ny nordisk og økologisk kommer samtidig med, at fedtskatten belaster køkkenernes i forvejen stærkt beskårne budget. Og der skal penge til omlægning til både økologisk og nordisk. - Jeg vil derfor anbefale råd og ministerier at få orden i prioriteterne og beslutte, hvor pengene skal komme fra, og hvordan de skal anvendes. Og ikke mindst at holde fokus på, hvem det hele er til for, nemlig brugerne af de offentlige måltider. Læs mere
| Artiklen er en del af et tema: Den gode hverdagsmad Artikler i Køkkenliv: Stafet: Mad efter ordre Det er ikke nok at bande over gryderne Stafet: Vi hører 100 procent efter Stafet: God hverdagsmad er den mad, vi bedst kan lide Mad til mennesker Flere artikler i temaet Netnyt: Sundhedsfremme på arbejdspladsen Fuldkorn skal holde eleverne på skolebænken Livskvalitet på plejehjemmene Nul sukker i Svendborg Frosne hindbær SKAL koges Flere netnyt i temaet |








