Processing time: 1337613052.9728 secs

Integration med maden

Sidst revideret 12. jun 2007
Debatten om regeringens velfærdsudspil har mest af alt handlet om afvikling af efterlønnen. Med det mål at få os til at blive længere på arbejdsmarkedet. Hvis ikke vi bliver, vil vi nemlig om få år stå i den situation, at der ikke er unge nok til at erstatte de mange, der går på pension.
Der har derimod kun været få kommentarer til forslaget om at fremme integrationen ved at hjælpe flere flygtninge og indvandrere i arbejde. Blandt dem er der mange ledige hænder, der kan være med til at lukke hullet på arbejdsmarkedet.
Regeringens plan er at få 25.000 flere i arbejde i løbet af de næste fire år.
Det kan køkkenerne kan bidrage til. Og mange er allerede i fuld gang.
– Vi lever i en globaliseret verden, hvor vi må tage vores del. Det er en kommunal arbejdsplads, så det er naturligt, at vi er med til at løfte den opgave, som kommunen har med at styrke integrationen. Det må tages lige så alvorligt som at lave mad hver dag, siger Bente Hansen, leder af Stenhusbakkens køkken i Holbæk.
Køkkenliv har besøgt køkkenet, der beskæftiger flere med anden etnisk baggrund end dansk.
Det samme gælder køkkenet på Amtssygehuset i Gentofte, hvor 38 procent af medarbejderne har rødder i en anden kultur. Mange af dem har tilmed været i køkkenet i mange år.
Men i dag stilles der andre krav til medarbejderne end tidligere.
– De job, hvor man kan stå ved en opvaskemaskine eller smøre æggemadder en hel dag, findes ikke mere. I dag skal alle lave egenkontrol, aflæse temperaturer og følge med på møder, siger lederne Birgitte Hensch og Anne Schou Andersen. Der i øvrigt heller ikke er indstillet på særbehandling og fløjlshandsker.
– Medarbejderne skal kunne tale, læse og helst også skrive dansk, siger de. Og hvis en de ikke vil røre svinekød, går det ikke. Det handler om jobbet, ikke personen. Alle skal kunne tage samme ansvar og samme opgaver.
Og det er Noel Tehe med på.
– Man tænker slet ikke over, at man er udlænding i det daglige arbejde. Jeg har det godt med alle, og vi har det sjovt, siger han.
Og Nadifo Larsen har aflivet en af de største fordomme om indvandrere: at de ikke vil arbejde.
– Det vil vi gerne, og det er vigtigt, at vi får en chance, siger hun.

Integration med maden
Artikler i Køkkenliv:
Etnisk er ikke noget, vi tænker over
Køkkener i front med integration
Integration er en anden vej til elever

Netnyt:
Etnisk kogebog til storkøkkener


Andre temaer

Processing time: 0.2605 secs