Det er maden på tallerknen, der tæller
For mange brugere er maden et af dagens højdepunkter. Og det er maden på tallerknen, der tæller. Brugerne interesserer sig ikke for, hvordan maden er blevet til. Og det skal de heller ikke. Produktionsformen er køkkenets ansvar.
Der er ingen tvivl om, at frisklavet mad spist med det samme er det bedste. Men det kræver køkkener og kostfagligt personale alle steder. Og det er ikke den vej udviklingen går. Tværtimod satses der i mange kommuner på køkkener, hvor stadig færre hænder kan lave mad til stadig flere.
Under alle omstændigheder er der brugere, der har behov for at få maden bragt, så der skal findes alternativer til frisklavet mad.
Det er ikke muligt at pege på en produktionsform som den bedste. Der er fordele og ulemper ved dem alle. Den produktionsform, der er bedst ud fra et ernæringsmæssigt behov, er måske ikke bedst, hvis det er smagen, der er afgørende eller arbejdstimerne, der tæller.
Det er køkkenets ansatte, der ved, hvilken rolle produktionsformen spiller både for måltidets kvalitet og den service køkkenet kan yde brugerne. Og for køkkenets arbejdsmiljø.
Trods det, er det ofte politikerne, der vælger produktionsform. Og så er det økonomien, der styrer.
